Testamente og arv
Den klassiske kernefamilie er en saga blot, og familietyperne i dag er ofte meget anderledes end tidligere. Derfor er det vigtigt at forholde sig til, hvad der skal ske med ens formue, når man går bort.
Har man ikke oprettet testamente, finder arvelovens regler anvendelse. Dette kan have meget store konsekvenser for fx den efterlevende samlever, der ikke modtager arv fra afdøde, men måske må forlade et fælles hjem.
Disse situationer kan imødegås ved oprettelse af testamente, hvilket man bør overveje i følgende situationer:
-
ugifte enlige,
-
ægtefæller uden børn,
-
ugifte samlevende med og uden børn
-
ægtefæller med særbørn, adoptivbørn, sammenbragte børn,
-
ægtefæller, hvor den ene er insolvent.
Man kan i et testamente bestemme, om der skal afsættes beløb til velgørende formål, legater i form af ting eller beløb samt om arven skal være særeje for arvingen.
Endelig kan man i testamente fravige arvelovens fordelingsregler, fx ved beskæring af arven til alene at udgøre den lovpligtige tvangsarv.
Vi kan være behjælpelige med at finde præcis den løsning, der er den bedst mulige i jeres situation og ud fra jeres ønsker og behov, kombinere reglerne i et testamente.
Artikler om emnet:
Standardliv på gratisdokumenter?