Retssager

Retssags behandling er en af vore kerneydelser. Vi fører sager i byretter, landsretter, Højesteret, voldgifter, Tjenestemandsretten, faglige nævn mv.

Procedure er en kvalifikation, der bliver bedre med øvelsen og vi har øvet os meget!, ligesom vi er medlem af advokatsamfundets forening for procedureadvokater.

Vi møder gerne ved retter i hele landet og samarbejdet med klienten om sagens forberedelse kan i dag sagtens gennemføres via mail og på telefon, så geografien er ikke så vigtig.

Ring og få en bedømmelse af om du har en ”sag”, inden du går videre. Vi forbeholder os naturligvis ret til at sige nej til din sag, hvis vi ikke mener, at den kan vindes. Det er du også bedst tjent med.

Det er ikke alle retssager, der er økonomi i at føre - selv hvis du får ret. Sager med et rimeligt simpelt indhold, hvor der f.eks. ikke skal være syn og skøn eller på anden måde sikres beviser og hvor sagen drejer sig om et beløb under 50.000,- er det meget svært at holde økonomi i. Dette skyldes, at udgifterne ved at føre en sag med lille værdi ofte er ret store i forhold til det, man kan få ud af sagen. Selvom du vinder sagen, tillægger retten dig ikke altid omkostninger nok til at dække dine udgifter ved at føre sagen – læs dog mere nedenfor om mulighederne i reglerne om ”småsagsproces”.

Retssager – hvor lang tid tager en retssag?

De aktuelle sagsbehandlingstider varierer fra ret til ret og efter hvor kompliceret sagen er. Et syn og skøn kan for eksempel forlænge en sag i nogle måneder.

En retssag ved byretten tager i gennemsnit 1 år. Hvis sagen involverer syn og skøn, forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen eller lign. tager sagen betydelig længere tid. Og så kan hver part som udgangspunkt anke!

Retssager – kan alle føre sager for domstolene?

Nej. Kun parten selv, nære familiemedlemmer eller ansatte må føre en sag foruden naturligvis advokater. Kun advokater med møderet for landsretterne må føre sager ved Sø- og Handelsretten og landsretterne. Kun advokater med møderet for Højesteret må føre sager ved Højesteret.

Retssager – hvordan kommer en retssag i gang og hvordan forberedes den?

En retssag har altid et forudgående forløb med undersøgelse af sagen og eventuelle forligsdrøftelser med modpart. Selve retssagen anlægges i form af en stævning, der sendes til retten. En stævning redegør for det resultat, som sagsøger ønsker at opnå ved sagen – ”påstanden” og de synspunkter og beviser sagen støtter sig på – ”anbringenderne”.

Sagsøgte svarer i sagen ved et svarskrift. Et svarskrift redegør for modpartens synspunkter og hvilket resultat, der ønskes. Denne skriftsveksling fortsætter indtil sagens problemstillinger, anbringender og beviseligheder udtømmende er behandlet.

Parterne afgør selv, hvornår dette er tilfældet og dermed kan parterne selv ved deres tilrettelæggelse af sagens behandling i vidt omfang bestemme, hvad der skal ske og dermed også, hvor lang tid sagen skal tage ved domstolene.

Når forberedelsen er færdig, berammes sagen til hovedforhandling – den egentlig retshandling i retten foran en dommer. Her afhøres vidner og her foregår den øvrige bevisførelse.

Retssager kan altid ankes, medmindre spørgsmålet gælder en sag under kr. 10.000,- Behandling i 3 instanser (for Højesteret) kræver dog en særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, der kun gives hvis sagen er principiel.

Småsagsprocessen

For sager om krav indtil kr. 50.000,-  er udgangspunktet, at sagen skal behandles efter reglerne om småsagsproces. Reglerne indebærer, at det er retten, der skal vejlede parterne og styre processen, der således kan ske uden deltagelse af advokat. Retten kan bistås af sagkyndige til at vejlede om tekniske eller faglige forhold. Hvis sagen er kompliceret eller har betydning for mange, kan retten bestemme, at sagen skal overgå til almindelig retssagsbehandling. Du kan læse mere om småsagsproces på Domstolsstyrelsens hjemmeside: http://domstol.dk/

Skal en sag altid behandles ved domstolene? – Voldgiftsbehandling.

Hvis intet andet er aftalt, skal en sag, uanset om den angår private forhold eller erhvervsmæssige tvister, behandles ved de ordinære domstole. Noget andet kan dog være aftalt – navnlig i erhvervsforhold forekommer ofte aftaler om voldgift. Hvordan sagen behandles, afgøres ud fra aftalen, Voldgiftsloven eller voldgiftsrettens egen beslutning. Sagsbehandlingen ligner dog i høj grad sagsbehandlingen ved domstolene.

Forskellen mellem voldgiftsbehandling og behandling ved de ordinære domstole er, at voldgiftsretten kan sammensættes af dommere, der kender til den pågældende sagstype og kutymerne indenfor området. Endvidere er voldgiftssagerne ikke offentlige og kan typisk afvikles hurtigere - ikke mindst fordi, der ikke er appelmulighed. Ulempen er, at parterne selv skal betale udgifterne ved sagens behandling og de er noget større end ved domstolsbehandlingen. Sager, hvori der er aftalt AB 92 (entreprisesager) afgøres altid ved voldgift.

Fri proces/retshjælp

Fri proces kan meddeles såfremt betingelserne i retsplejelovens kap. 31 er opfyldt. De to hovedkrav i loven er:

1) Der er rimelig grund til at føre proces og
2) De økonomiske betingelser er opfyldt.

Ad 1 – rimelig grund
Civilstyrelsen er myndighed i 1. instans. Myndighederne vurderer, om man har rimelig mulighed for at vinde sagen og om der er rimelig grund til at få sagen prøvet. Derfor skal der ved indgivelse af ansøgningen nøje redegøres for sagens bevismæssige og juridiske grundlag. Afgørelser kan påklages til Procesbevillingsnævnet. Loven indeholder for følgende type sager en formodning for at der er rimelig grund til at føre proces:
a) Lejesager
b) Sager om personskadeerstatning og
c) Ansættelsessager

Ad 2 – de økonomiske betingelser
Indkomsten for ansøgeren, hvis denne er enlig, må ikke overstige kr. 280.000 (2011) eller kr. 356.000 i husstandsindkomst, hvis ansøger er samlevende eller gift. Der tillægges kr. 49.000 pr. hjemmeboende barn under 18 år, hvorover der er forsørgelsespligt.

Der kan i særlige tilfælde meddeles fri proces, selvom de økonomiske betingelser ikke er opfyldt. Læs meget mere om fri proces på Civilstyrelsens hjemmeside:
http://www.civilstyrelsen.dk/da/Fri_proces.aspx

Retshjælp

Retshjælp er dækket i de flestes private forsikringer og i mindre grad i erhvervsforsikringer. Betingelsen for at opnå dækning via den almindelige indbo-, husforsikring eller motorkøretøjsforsikring er, at der er tale om en privat tvist. Sager omkring ansættelsesforhold (arbejdsskade, uenighed om ansættelsesvikår o.lign.), privat udlejning og lignende dækkes ikke, da dette betragtes for erhvervsmæssige forhold. Forsikringsselskabet skal via en advokat modtage en ansøgning med en redegørelse for sagen og for det juridiske grundlag for sagen. Kun hvis der er rimelig mulighed for at vinde sagen, gives der dækning. Der er derimod intet økonomisk kriterium som ved fri proces og retshjælp kan godt meddeles ved siden af fri proces.

Dækningen er normalt maks. kr. 125.000 med en selvrisiko på 10 %, dog min kr. 2500,- medmindre betingelserne for fri proces er opfyldt. Vi søger retshjælp på baggrund af et udkast til stævning så arbejdet ikke skal laves to gange (først i ansøgning om retshjælp og derefter i stævning med et i høj grad sammenfaldende indhold) således, at sagen, straks ved bevilling af retshjælp, er klar til at blive anlagt. Retshjælp kan gives både til sager ved domstolene og til voldgiftsbehandling. Bevillingen kan ikke gives til sager, der behandles ved eller kan behandles ved et forbrugerklagenævn.