I forbindelse med en separation eller en skilsmisse ophører jeres formuefællesskab. Det betyder, at fællesformuen skal deles. Kun et eventuelt særeje skal ikke indgå i bodelingen.
At dele fællesformuen er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man skal dele alle aktiver og passiver lige.
I Danmark betyder formuefællesskab ikke, at begge parter nødvendigvis ejer eller hæfter for gælden. Hver af de tidligere ægtefæller ejer nogle ting og evt. hæfter for nogen gæld.
Det en ægtefælle ejer og hæfter for, kalder man ægtefællens bodel. En bodeling er herefter, at man skal opgøre hver af ægtefællernes bodel. Derefter skal hver af ægtefællerne til den anden aflevere halvdelen af sin bodel, hvis den er positiv, men ikke hvis den er negativ. Derfor er der ikke tale om en ligedeling af formue og gæld. Den eneste undtagelse er skatte- og momsgæld. Man skal være opmærksom på, at skatte- og momsgæld, der er opstået mens ægteskabet bestod, kan kræves betalt af den anden ægtefælle, hvis skyldneren ikke kan betale den.
I praksis opgør man værdien af de ting, som den ene ægtefælle har købt (hvor ægtefællens navn står på regning, registreringsattest eller skøde), samt den gæld, som denne ægtefælle har (hæfter alene for). Tilsvarende opgør man den anden ægtefælles formuedele og gæld separat. Herefter kan der være nogle ting tilbage, som man ikke kan sige hvem, der har købt eller ejer. Der må man opgøre værdien og lægge halvdelen af værdien til hver af ægtefællernes bodele. Hvis begge ægtefæller står på skødet for et hus og begge hæfter for gælden i huset, tager man halvdelen af handelsværdien for huset og halvdelen af kontantværdien af gælden med på hver ægtefælles bodel. Herefter lægger man sammen og konstaterer, om de enkelte nettobodele (aktiver eller formueværdi med fradrag af gæld) er positive eller negative. Hvis begge bodele er positive, skal hver af parterne aflevere halvdelen af værdien af nettobodelen til den anden. I denne situation sker der således en ligedeling. Hvis den ene ægtefælles nettobodel er positiv, og den andens er negativ, skal den ægtefælle, der har en positiv nettobodel aflevere halvdelen af værdien til den anden, mens den ægtefælle, der har en negativ bodel selv må beholde denne uden at kunne aflevere noget af gælden til den anden ægtefælle. Hvis begge nettobodele er negative, skal ingen af parterne aflevere noget til den anden.
Her skal der selvfølgeligt tages højde for eventuelle udskudte skatter, passivering af skatter mv. Er der en virksomhed, skal der betales skat af den i en årrække, for selv om den ved bodelingen repræsenterer en værdi, er det ikek nødvendigvis den værdi som virksomheden kan sælges til, eller den værdi som virksomheden har hvis den drives videre i en årrække hvor der betales skatter mv. Det skal der tages højde for ved bodelingen.
Dette kan vi belyse med nogle enkle eksempler. Manden står alene på skødet til et hus med en handelsværdi på kr. 1.900.000. Der er gæld i huset til en kontantværdi på kr. 1.200.000, som kun manden hæfter for. Manden har videre indbo for kr. 50.000, samt resten af en studiegæld på kr. 150.000. Manden har således aktiver (formueandele) for kr. 1.950.000 og passiver (gæld) for kr. 1.350.000. Mandens nettobodel er herefter kr. 1.950.000 - kr. 1.350.000 = kr. 600.000. Heraf skal manden aflevere værdien af halvdelen eller kr. 300.000 til hustruen. Hustruen har en gældfri bil til en handelsværdi på kr. 60.000, indbo for kr. 30.000 og en skattegæld på kr. 30.000. Hustruens nettobodel er herefter kr. 60.000 + kr. 30.000 - kr. 30.000 = kr. 60.000. Hustruen skal aflevere værdien af kr. 30.000 til manden. Hver part træder således ud af ægteskabet med en nettoformue på kr. 330.000.
Manden har en bil med handelsværdi kr. 120.000, gæld i bilen for kr. 60.000, en studiegæld på kr. 250.000 og indbo til en værdi af kr. 20.000. Mandens nettobodel er herefter kr. 120.000 + kr. 20.000 - kr. 60.000 - kr. 250.000 = kr. - 170.000. Da mandens nettobodel herefter er negativ, kan han ikke aflevere noget til hustruen. Hustruen ejer en andelslejlighed med en andelsværdi på kr. 180.000, indbo for kr. 25.000 og en bil med en værdi på kr. 35.000. Hendes nettobodel er herefter kr. 180.000 + kr. 25.000 + kr. 35.000 = kr. 240.000. Hun skal til manden aflevere værdier for kr. 120.000. Hustruen forlader ægteskabet med en nettoformue på kr. 120.000 og manden med en nettoformue på kr. - 50.000.
Sideløbende med denne opgørelse bliver parterne enige om hvem, der skal have hvilke dele af eller fra hjemmet. Herefter opgør man værdien af det, som de hver især har taget ud af formue og gæld og sammenholder det med hvor meget, de hver især kunne tage ud netto. Forskellen betales fra den ene til den anden kontant, således at de hver især netop får det med, som de har ret til.
Denne gennemgang er skrevet for at give en ide om reglerne, men den dækker ikke alle forhold tilbundsgående, hvorfor der tages forbehold.
Artikler om emnet:
Nu er pensioner særeje
Hvem må beholde lejligheden?
Nye regler om separation, skilsmisse og forældremyndighed
Hjælp - vi skal skilles, men ejendommen er mindre værd, end da vi købte den
Gift dig med en udlænding, men tænk dig om