|
Advokatvirksomheden blev grundlagt i 1983.
Jørgen Eggers og Peter Thykier, besluttede umiddelbart efter fuldmægtigtiden at starte egen virksomhed. Huset på Greve Strandvej 16 blev købt og den 8/4-1983 kunne der holdes åbningsreception. Pladsen var beskeden, da tilbygningen endnu ikke var lavet og der på 1.salen var beboelseslejlighed.
Allerede efter et par år solgte Jørgen Eggers sin del af virksomheden til Jørgen Nielsen. Tilbygningen kom til.
I slutningen af 80'erne skulle der ske noget nyt og der skabtes en forretningsmæssig niche, idet Jørgen og Peter efter en rundrejse i Spanien til Barcelona, Malaga og Madrid, begyndte at beskæftige sig med spanske retsforhold.
I 1991 blev virksomheden omdannet til et selskab - først et anpartsselskab og siden et aktieselskab. Ejerlejligheden på første sal blev købt og vi gennemførte en større renovering af hele ejendommen. Under renoveringen blev hele kontoret flyttet til Greve Strandvej 14. Der sad vi blandt flyttekasser og behandlede sagerne i de 2-3 måneder, som det tog at få nr. 16 gjort istand. Greve Strandvej 14 blev iøvrigt udlejet til først en vinforretning og senere en bedemandsforretning. Ejendommen blev solgt nogle år senere.
I 1994 indtrådte vi - som nogle af de første - i kæden Ret&Råd.
Gennem 90'erne blev kontoret større og større og i 1996 etablerede vi kontor i Ishøj Bycenter. I år 2000 fusionerede vi med advokat Felbys kontor i Solrød og samtidig tog navneforandring til Ret&Råd Sydkysten.
I 2001 påbegyndtes endnu en tilbygning på Greve Strandvej 16, som en følge af denne fusion. I 2005 skiftede selskabet navn til Thykier & Felby Advokataktieselskab. I sommeren 2008 overdrog Per Felby sin del af virksomheden til Peter Thykier, som drev denne videre alene i en årrække. I 2011 indtrådte Steen Rahbek som partner og selskabet skiftede navn til Thykier & Rahbek Advokataktieselskab.
|